Tanaka Chinyahara udlejes

Hobro IK har udlejet 20-årige Tanaka Chinyahara til 2. divisionsklubben Jammerbugt FC. Midtbanespilleren fra Zimbabwe udlejes frem til nytår, hvorefter han vender tilbage til Hobro IK, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2017.
 
”Tanaka har egentlig gjort det godt siden han kom til Hobro sidste sommer, og han har udviklet sig meget på det ene år i klubben. Nu skal han så ud og have fast spilletid for at kunne udvikle sig yderligere, hvorfor vi har valgt at udleje ham til Jammerbugt FC,” siger sportschef Jens Hammer Sørensen om lejemålet.
 
Tanaka Chinyahara kom til Hobro IK fra den sydafrikanske klub Bidvest Wits sidste sommer. Han er hidtil noteret for fem kampe for Hobro IK. Tre af disse var i Superligaen, mens de resterende to kampe var i DBU Pokalen.

Tanaka Chinyahara udlejes til Jammerbugt FC frem til nytår. (Foto: Dannie Rosenkrantz)

Tilbage til oversigten