Tidligere Champions League-deltager venter Hobro

Senere i dag glæder det træningslejrens tredje og sidste modstander, når Hobro IK skal prøve kræfter med slovakiske MFK Kosice. MFK Kosice ligger i øjeblikket på en 7. Plads i Fortuna Liga – den bedste fodboldrække i Slovakiet.
 
Her skulle MFK Kosice angiveligt være den stærkeste af de tre modstandere, som Hobro har mødt på træningslejren i Tyrkiet. Og kigger man på dagens modstanders bedrifter de seneste år, er der ingen tvivl om, at kampen i dag godt kan gå hen og blive en prøvelse for Hobro-mandskabet. Så sent som i sommers deltog MFK Kosice nemlig i årets Europa-League kvalifikation, hvor man nåede til 2. Kvalifikationsrunde, og altså ikke deltog gruppespillet. Desuden var holdet det første slovakiske mandskab nogensinde, der nåede Champions-League gruppespillet.
 
På den hjemlige front har MFK Kosice igennem tiderne opnået at blive slovakisk mester to gange, samt vundet den slovakiske pokalturnering tre gange.
Vender vi blikket indad, og fokuserer på vores egen trup, så må trænerteamet i dag set bort fra højrebacken Jesper Bøge, der sidder ude med et springerknæ. Bøge er så småt begyndt at deltage i dele af træningen igen, men man har altså fra trænernes side valgt at skåne ham i eftermiddagens kamp.
 
Kampen spilles kl. 15.00(14.00 dansk tid), og der vil opdateret direkte på både Facebook og Twitter. 

(Foto: Dannie Rosenkrantz) 

Tilbage til oversigten