Timålssejr på Als Stadion

Torsdag aften lagde Hobro IK vejen forbi Als Stadion, hvor sommerens første træningskamp blev spillet. Modstanderen var et hold bestående af udvalgte lokale spillere.
 

Hobro-spillerne blev mødt med fine hilsner i omklædningsrummet i Als.

Efter 13 minutter faldt kampens første scoring, da norske Pål Alexander Kirkevold sendte bolden i mål.
 
På trods af massiv Hobro-dominans gennem hele kampen, så var værterne tæt på at udligne til 1-1 ti minutter før pausefløjt. Jonas Brix-Damborg kom dog på tværs på målstregen og fik sendt bolden ud af farezonen.
 
Fem minutter senere blev Pål Kirkevold dobbelt målscorer, da han fra baglinjen trak ind i banen og hamrede bolden i mål ved fjerneste stolpe.
 
2-0-føringen holdt frem til pausefløjtet, hvorefter Thomas Thomasberg satte hele ni nye folk på banen. En af indskifterne var Mikkel Mejlstrup Pedersen, som scorede det første mål i anden halvleg, da han tæt foran mål headede bolden ind bag keeperen.
 
Derefter startede et sandt Edgar Babayan-show, da han på blot syv minutter fik scoret hele tre gange. Først udplacerede han målmanden til 4-0, og minuttet efter blev det også 5-0 på et selvmål. To minutter senere lå bolden igen i nettet, da Babayan afdriblede målmanden og sendte bolden ind i et tomt mål. Kort derefter fik han sit hattrick, da han fra kanten af feltet bankede en løs bold helt op i målhjørnet.
 
Herefter kunne Hobro IK-spillerne også spille med hæl og tå, og det var lige præcis, hvad der skete ved opspillet til 8-0-målet, hvor Quincy Antipas havde sidste fod på.
 

Mads Justesen og resten af Hobro-mandskabet gæstede Als Stadion i sommerens første træningskamp (Foto: Dannie Rosenkrantz)


Med et kvarter tilbage af kampen sendte Nicholas Gotfredsen et indlæg fra venstre ind i panden på forsvarskollega Yaw Amankwah, som let kunne pande Hobro foran 9-0.
 
I 80. minut blev Jesper Bøge sparket ned inde i feltet. Dommeren pegede straks på pletten og dømte straffespark til Hobro IK. Det tog Nicholas Gotfredsen sig sikkert af, og dermed blev 10-0-føringen en realitet.
 
Det blev også kampens resultat, og dermed var de fremmødte tilskuere vidne til et sandt målshow på Als Stadion denne aften.
 
Næste træningskamp for Hobro IK spilles på tirsdag, hvor modstanderen er Skive IK. Kampen spilles i Skive kl. 14.30.
 
 
Kampfakta:
Als Viking 0-10 Hobro IK (0-2)

Mål:
Als Viking – Hobro IK 0-1, Pål Alexander Kirkevold (13. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-2, Pål Alexander Kirkevold (40. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-3, Mikkel Mejlstrup Pedersen (53. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-4, Edgar Babayan (60. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-5, selvmål (61. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-6, Edgar Babayan (64. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-7, Edgar Babayan (67. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-8, Quincy Antipas (69. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-9, Yaw Amankwah (75. min.)
Als Viking – Hobro IK 0-10, Nicholas Gotfredsen (80. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Emil Kjeldsen – Kerim Carolus - Mads Justesen (C) – Honoré Kalala
Martin Mikkelsen - Jonas Brix-Damborg – Vito Hammershøy-Mistrati – Daniel Kaiser
Pål Alexander Kirkevold – Felix Schröter

Udskiftninger:
Ud: Honoré Kalala - Ind: Mathies Skjellerup (30. min.)
Ud: Emil Kjeldsen - Ind: Miles Müller (45. min.)
Ud: Kerim Carolus - Ind: Yaw Amankwah (45. min.)
Ud: Mads Justesen - Ind: Nicholas Gotfredsen (45. min.)
Ud: Honoré Kalala - Ind: Björn Kopplin (45. min.)
Ud: Martin Mikkelsen - Ind: Albano Gashi (45. min.)
Ud: Jonas Brix-Damborg - Ind: Mikkel Mejlstrup Pedersen (45. min.)
Ud: Vito Hammershøy-Mistrati - Ind: Jesper Bøge (45. min.)
Ud: Daniel Kaiser - Ind: Edgar Babayan (45. min.)
Ud: Felix Schröter - Ind: Quincy Antipas (45. min.)
Ud: Mathies Skjellerup - Ind: Kasper Lynge Nielsen (60. min.)

 

Tilbage til oversigten