To spillere stopper i Hobro IK ved kontraktudløb.

PRESSEMEDDELELSE
05-08-2020

Grundet Corona-pausen fik spillerne med udløb 30. juni 2020 forlænget deres kontrakt til d. 31. juli 2020, men nu udløber to spilleres kontrakt med Hobro IK og de kommer derfor ikke til at tørne ud for Hobro IK i næste sæson.
 
De to spillere med kontraktudløb er Rasmus Minor Petersen og Brandon Onkony.
 
Rasmus Minor Petersen kom til Hobro IK i 2017 og har siden da spillet 103 kampe for Hobro IK.
- Rasmus har været en fantastisk spiller og ambassadør for klubben og at han har spillet så mange kampe for os, vidner om en vis kvalitet. Han har været dybt professionel udenfor- og indenfor kridtstregerne og bliver et stort savn i Hobro IK, udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen.
 
Der bliver også sagt farvel til, forsvarsspilleren, Brandon Onkony, der efter et år i Hobro IK, ikke får forlænget sin kontrakt.
- Brandon Onkony nåede 13 kampe for Hobro IK og trådte til i de afgørende kampe mod Esbjerg fB, hvor vi var ramt af karantæner og skader. Selvom det har været lidt med spilletid for Brandon, i sin tid i Hobro IK, har han aldrig klaget eller brokket sig og var klar da der var behov for ham i sidste sæson, fortæller Jens Hammer Sørensen.
 
Der er tidligere sagt farvel til Emmanuel Sabbi, med kontraktudløb, samt Jesper Rask, der har valgt at indstille karrieren.
 
Vi ønsker alle held og lykke fremadrettet og takker dem for deres tid i Hobro IK.

Tilbage til oversigten