Trænerjob i ny pige sammenslutning!

Trænerjob i ny pige sammenslutning!

Fyrkat Q er en helt ny sammenslutning af fodboldklubberne Hobro IK, Mariager IK, Arden IF og Valsgård IF. Vores ambition er at styrke og øge interessen for pigefodbold i Mariagerfjord Kommune.

Vi søger en cheftræner til en meget talentfuld U11 og U12 årgang, hvor du i det daglige vil være omgivet af kompetente og hjælpsomme assistenter. Holdet spiller med i toppen af A-rækken, og møder nogle af de bedste klubber i Jylland, så som som Horsens, Lyseng, Silkeborg osv, og der er stor forældreopbakning til alle kampe og arrangementer. Vi søger en kompetent, engageret og motiverende træner, der kan fastholde pigerne i det gode kammeratskab, og som samtidig kan tage både den enkelte spiller og holdet til næste niveau. For pigerne er kammeratskabet mega vigtigt, men samtidig er pigerne meget nysgerrige og ivrige efter at lære og udvikle sig. Her er det vigtigt, at du evner at navigere i niveauforskellen på pigerne, da der både er øvede og ret nystartede spillere, hvor alle er lige vigtige.

Har du interesse i at sætte dit præg på denne årgang eller har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte
Erik Christensen på telefon 28 51 24 70



Tilbage til oversigten