U11 vandt i Golden League

U11 fortsat bedste hold i Nordjylland
Hobro IKs U11-drenge fortsætter de gode takter i Golden League.
Søndag blev det til en 4-2 sejr på udebane over Aalborg Freja.

Der sneg sig lidt fejl ind i vores opspil i løbet af kampen, men der var ingen tvivl om, at det var den rette vinder. Freja var farlige på kontra og på deres hjørnespark, men Albert Mathiesen, som stod sin første Golden League-kamp, diskede op med flere gode redninger.

Aalborg Freja kom bedst fra start, da de scorede til 1-0, efter at vi havde haft et hjørnespark. Her fik vi første advarsel om, at de var stærke på kontra.
Daris Catak gjorde det til 1-1 på et fladt langskud kort tid efter. 

10 minutter før pausen fik Aalborg Freja frit løb efter et kikset målspark fra vores side, og så førte de 2-1. Herefter lagde vi et godt pres. Vi rammer overligger og stolpe inden Daris Catak i sidste sekund af første halvleg scorer sit andet mål til pausestillingen 2-2.
Det første kvarter af anden halvleg er vores. Daris Catak fuldender sit hattrick, da han sætter bolden helt op i krydset på et frispark, og kort tid efter scorer Busisa Manzini til slutresultatet 4-2 på et fornemt indlæg fra Lorik Thaqi.

Til sidst presser Aalborg Freja på for at få scoret, men det lykkedes at holde stand.

Hermed understregede vi, at vi stadig er bedste hold i Nordjylland, og at vi nu har vundet 3 Golden League-kampe over vores nærmeste rivaler. De to sidste på 8-mands.

I næste weekend venter Ikast (FCM), når de lørdag kl. 10:00 kommer en tur på DS Arena. Så kom gerne forbi. 
Vi er pt placeret i Guldgruppen (de 9-16 bedste hold i Jylland/Fyn). Puljen er totalt åben, men som det ser ud lige nu, så er det enten Hobro IK eller VRI, som rykker op i Platingruppen (de 8 bedste hold i Jylland/Fyn). Det bliver afgjort i næste weekend.
 
Aalborg Freja - Hobro IK 2-4 (2-2)
1-0 Ukendt
1-1 Daris Catak
2-1 Ukendt
2-2 Daris Catak
2-3 Daris Catak
2-4 Busisa Manzini
 

Tilbage til oversigten