U12 drenge foran travl forårssæson

U12-afdelingen (spillere født 2003) står overfor en travl forårssæson på de udendørs fodboldbaner. En sæson, der allerede er taget hul på, da U12-1 har spillet tre træningskampe.

Igennem vinteren har U12-drengene trænet indendørs i gymnastiksalene på Mariagerfjord Gymnasium og udendørs på Hobro IKs egen kunstgræsbane. Der har været et meget stabilt fremmøde på mindst 20 og højst 28 spillere til hver træning hele vinteren igennem.

U12-1 og U12-2 deltager i en privat træningsturnering, hvor IK Rosendal, Skørping IF og BK 02 Mariagerfjord er de andre hold. U12-3 er tilmeldt JBUs træningsturnering i C-rækken.

Når JBUs ordinære turnering begynder omkring den 10. april, har Hobro IK to hold med. U12-3 er tilmeldt en privat turnering, "Mariagerfjordligaen" hvor også IK Rosendal, Assens IF, Visborg IF, Arden IF og ASV deltager.

I marts måned træner U12-afdelingen hver mandag kl. 18.15 - 19.45 på kunstgræsbanen. Om onsdagen trænes der på bane 3 (lysbanen bag ved Hobro Idrætscenter) kl. 17.30 - 19.00.

Omkring 1, april kommer der en ny baneplan, da alle græsbaner åbnes. U12 regner med at træne mandage kl. 16.45 - 18.30 og onsdage kl. 17.30 - 19.00 på bane 4 bag Hobro Idrætscenter.

Der er masser af individuel teknisk træning, hvor dine fodboldfærdigheder udvikles, så du bliver en bedre fodboldspiller. Vi spiller også masser af små kampe på både små og større mål.

Nye spillere skal være meget velkomne i klubben, så mød op til træning, så tager vi godt imod dig!

Kontakt: Claus Stenum Jensen 50805353



Tilbage til oversigten