U12 pige B i aktion på Valsgård Stadion.

U12 pige B i aktion på Valsgård Stadion.

 
Mandag den 14. Maj skulle U12 pige B i aktion på Valsgård Stadion. Dagens hold var Freja, Signe, Merle, Mathilde, Jasmin, Olivia, Maria, Natasia,Mille, Karoline og Lærke. Vi havde under optakten fokus på at stå godt på banen (smalt når de har den bredt når vi har den:O)). Desuden var det selvfølgelig vigtigt at vi fandt det gode pasningsspil frem som vi ved vi kan. Starten af kampen bar præg af at pigerne havde været til skole OL hele dagen (meget trætte) og vi alt alt alt for passive i alt hvad vi foretog os. Og Farsø satte sig tungt på spillet fra start og de kom fortjent foran efter 10 min spil på et følt langskud helt oppe i krogen. Farsø havde et par profiler som gjorde ondt på os, men efter trænerens bedste overbevisning også lidt fordi vi slet ikke ramte niveau, hverken defensivt eller offensivt. Så fuldt fortjent udbyggede Farsø føringen til 2-0. Denne stilling holdt pausen, hvor jeg prøvede at banke noget vildskab og gejst ind i pigerne, da de var meget matte. Sagde til at de skulle droppe alle taktiske bånd og så prøve at spille frit derudaf og være meget mere aggressive. Det lykkedes ikke helt, dog fik vi etableret meget mere spil på deres banehalvdel og fik faktisk de 2 chance vi skulle bruge til at bringe os tilbage i kampen selvom det havde været piv-ufortjent. For det var stadig Farsø som spillede bedst. Og 10 min før slutfløjt scorede de til slutresultatet 0-3. En fuldt fortjent sejr til en god modstander, men et hold som jeg stadig mener vi kunne spille mere lige op med hvis vi kommer med vores reelle niveau. Jeg sagde til pigerne efter kampen at uanset hvor god en spiller man er så skalman løbemæssigt og fightermæssigt levere en indsats hver gang for at vinde,men måske må træneren også på dagen anerkende at de havde haft en hård dag i skolen.
Vi tager revanche næste gang piger.



Tilbage til oversigten