U13-1 på tur til Leverkusen

U13-1 på påsketur til Leverkusen

Fredag morgen drager 16 spillere, 4 ledere og en del forældre sydpå mod Leverkusen, som er en forstad til storbyen Køln, hvor der bor lidt over en million mennesker.
I Leverkusen bor der "kun" 160.000.
Byen er kendt for sin store kemi- og lægemiddelindustri Bayer AG, som også er sponsor for den anden kendis Bayer 04 Leverkusen.

Rejsen foregår i bus. Målet er klubben SV Bergfried Leverkusen, som for 53. gang i træk arrangerer sin internationale påsketurnering for U13-hold.

14 hold deltager i to puljer. De mest prominente klubber er Bohemians Prag (Tjekkiet), Djurgården IF (Sverige), FC St. Pauli (Tyskland) og Grazer AK (Østrig).

De 16 spillere fra Hobro IK indkvarteres privat hos drengene fra TuRu Düsseldorf,
som også deltager i turneringen.
Drengene bor sammen parvis, og der venter dem en spændende oplevelse i det tyske.

Turneringen begynder lørdag formiddag, og der spilles også søndag og mandag.

Søndag formiddag skal drenge, trænere og forældre på rundtur på Bay Arena,
som er Bayer 04 Leverkusens hjemmebane.

Når turneringen er færdigspillet mandag sættes kursen igen nordpå mod Hobro.




Tilbage til oversigten