U13 Pige Liga 1 FYRKAT Q vs SKIBSBY HØJENE

Efter endt sommer ferie og et fysisk hårdt Vildbjerg Cup, skulle pigerne i kamp for første gang i den nye Liga 1 række.

Dette er den sidste halvsæson inden 11 mands liga 1 kalder, så det er i sandheden en spændende sæson pigerne går i møde. Desuden kunne vi på dagen præsentere Erik Christensen som ny cheftræner, med Uffe Emblem Lyngberg som assistent, og undertegnede er efter behov assistent-assistent.

Den første kamp i sæsonen var en hjemmekamp på Valsgård Stadion mod Skibsby Højene. Vi havde i forvejen begrænset kendskab til dem, da vi kun havde mødt dem i futsal samt i en træningskamp for længe siden. Vi vidste dog, at det var et hold bestående af meget små, men teknisk dygtige spillere. Så cheftrænerens oplæg til kampen var klart at vi skulle sætte os på dem fysisk, for den vej rundt at få initiativet i kampen. Som sagt så gjort.

Efter en lidt rodet indledning på kampen, begynder vi at sætte os på kampen; pasningerne sidder der, og vi får lagt et godt tryk på dem. Det udmønter sig i, at vi kommer foran 1-0 efter små 10 minutter, hvor Carla Sveistrup kan sætte sidste fod på bolden, efter at modstanderens målmand har reddet mirakuløst 2 gange.
Dette mål løsner op for vores spil, og vi fastholder et godt tryk på dem.
Dette betyder, at vi allerede kort efter bringer os foran 2-0 på et fint langskud af Jasmin, efter godt forarbejde af vores fronttrio. Heldigvis får dette os ikke til at slå bremsen i, og vi fastholder momentum på deres banehalvdel, og allerede et par minutter senere slår Jasmin til endnu engang på langskud. 3-0 var stillingen nu, og det tydede på en nedsabling, da Merle i denne periode også havde et dunder af et langskud på stolpen. Men så startede tordenvejret, og efter 22 minutter afbryder dommeren kampen….

Efter ca 45 minutters pause, hvor tribunen på Valsgård Stadion virkelig gjorde nytte, skulle vi i gang igen. På trods af mange formaninger fra træneren om at være klar, var vores piger gået helt i stå efter den lange pause. Og da det modsatte var tilfældet for Skibsby Højene pigerne scorede de 2 lynhurtige mål og bragte spændingen tilbage i kampen. I denne periode forsømte vi at tage nærkampene og at bruge vores fysik. Vi reagerede på situationerne i stedet for at agere på forkant. Heldigvis får vi kort efter et korrekt dømt straffe for hands som Jasmin sikkert sparkede i kassen. Dette gav lidt ro og vi satte os igen på spillet.

Efter pausen fortsatte vi dominansen og bragte os ret hurtigt foran med 5-2 på et godt gennemspillet angreb afsluttet af Carla Domino, og nu havde man en fornemmelse af at kampen var afgjort. Resten af kampen bølgede spillet lidt frem og tilbage, med et par chancer i begge ender til følge. Men scoringerne udeblev, og vi kunne tage en sikker 5-2 sejr.

Generelt en meget fin indsats over hele linien, men der er helt sikkert noget at arbejde med især forsvarsmæssigt og ifht parathed indtil næste kamp, som bliver en svær udekamp mod puljefavoritterne fra AAB.
Holdet på dagen var Freja Dahl, Kirstine Lyngberg, Merle Wie, Signe Leth, Jasmin Bertelsen Jensen, Maria Thygesen, Carla Sveistrup, Carla Domino, Cecilie Bisgaard Lund, Agnethe Nielsen og Natasia Pedersen.



Tilbage til oversigten