U15-1 fik en sejr over Skjold Sæby

Hobro IK’s U15 Vest 2 drenge, drog lørdag den i sidste weekend til IF Skjold Sæby for at spille sæsonens første udekamp, og dette var samtidig også den længste køretur, Hobro drengene skulle ud på i dette efterår. Drengene var dog mere end klar fra kampens start, hvor de satte sig tungt på 1. halvleg.

Allerede efter 4 minutter sendte Victor Drejer en stikning i dybden til Magnus Reiter, som skar ind foran sin direkte modspiller og ind i straffesparksfeltet, hvor han blev nedlagt bagfra og fik korrekt tildelt straffespark. Laurs Skjellerup scorede sikkert til 1-0 på straffesparket.
Laurs var også på pletten efter 19 minutter, hvor han tæt foran Sæbys mål får fat i et afslutningsforsøg fra Simon Benzon og sender hurtigt efter en god første berøring bolden ind fladt forbi Sæbys målmand til 2-0. Hobro drengene spiller flot og varieret og kommer til flere gode afslutninger.

Hobro bliver også snydt for et klokkeklart straffespark, da en Sæby forsvarer nærmest overfalder Laurs bagfra, som voldsomt bliver væltet omkuld.
Sæby er i 1. halvleg ikke farlige og har kun et par afslutninger fra distancen, som ikke volder nogen problemer for Nicolai Christensen i Hobro målet. 


I anden 2. halvleg kommer Sæby til deres første og eneste chance kort ind i halvlegen, men forsøget går forbi Hobro målet. 
Herefter står der Hobro på resten af kampen. Hobro styrer spillet og Sæby har svært ved at komme over på Hobro drengenes banehalvdel.
Kun 5 minutter inde i 2. halvleg bliver kampen reelt afgjort, da Martin Kannegaard og Simon Pedersen erobrer bolden midt på banen i et dobbeltpres. Marcus Kalala sender en stikning ud på venstre kant, hvor Mads Vammen flot sender et præcist og fladt indlæg ind til Frederik Højen Pedersen, der sikkert scorer til 3-0. 

Efter 10 minutter spiller Martin Kannegaard bolden på tværs af Sæbys straffesparksfelt, som Simon Benzon springer over og fra 20 meter midt for mål hamrer Nicklas Andersen bolden i Sæbys mål uden for målmanden rækkevidde til 4-0 til Hobro.
Efter 14 minutter bliver det 5-0 da Mads Vammen for anden gang går til baglinjen og i to omgange sender et indlæg ind foran Sæbys mål, hvor Frederik Højen Pedersen header bolden i mål.

Efter 18 minutter er det Frederik Rasmussen, som fører bolden op i højre side, hvor han finder Marcus Kalala på højre kant, der sender et hårdt indlæg ind foran Sæbys mål, som lander for fødderne af Viktor Drejer, som sikkert scorer til 6-0.
I slutminutterne får Sæby foræret et straffespark af dommeren, hvor Frederik Rasmussen klart spiller bolden. Sæby reducerer til 1-6, som også bliver kampens resultat.

Kampens Hobro spiller bliver Frederik Højen Pedersen, som kampen igennem arbejder stenhårdt og som hurtigt og dygtigt spiller bolden rundt til sine holdkammerater. Frederik scorede også 2 flotte mål i kampen, som begge var på oplæg af Mads Vammen.


 

Tilbage til oversigten