Gratis entré til søndagens kamp mod Lyngby BK klokken 16.00! Læs mere her

U17 blev puljevinder og spiller JM-semifinale tirsdag

Kampen mod AaB på udebane var forårssæsonens sidste. Hobro IK var allerede puljevinder, da de første ni kampe var alle vundet.

Kampen blev afviklet på en fin bane, der lå meget åbent, så derfor fik vinden stor betydning for spillet på banen.
I første halvleg havde AaB medvind, hvilket betød at de kunne holde Hobro-holdet lidt på afstand, men uden at blive farlige.
Hobro var mest farlige på lange fremlægninger til de hurtige angribere.

Målet til 0-1 kom efter 25 minutter, da Emil modtog bolden højt på banen og satte sig flot igennem overfor de to midterforsvarere.

Lidt senere blev det 0-2, da Andreas J. fandt Emil midt for mål.

I anden halvleg var det spil til et mål, da Hobro fik vinden i ryggen.
AaB-spillerne så mere og mere trætte ud, og der blev masser af muligheder og chancer og fem mål mere, heraf to på straffespark.

En sejr på 0-7, som kunne have været større.

Dermed blev det 10 kampe og flotte 30 point.

Holdet har dermed kvalificeret sig til slutspillet i U17-Vest, som består af fire puljer.
De fire puljevindere er FS Holstebro, Vojens GIE, Silkeborg IF og Hobro IK.

Hobro møder FS Holstebro på DS Arena på tirsdag den 20. juni kl. 19.00.

Vindes denne kamp, spilles finale senere i ugen.

 



Tilbage til oversigten