Gratis entré til søndagens kamp mod Lyngby BK klokken 16.00! Læs mere her
Den GULE linie
 
Hobro IK Fodbold har udarbejdet en sportslig og social målsætning, der hedder "Den GULE linie".

"Den GULE linie" bygger på følgende to overordnede målsætninger:

1. Vi vil udvikle spillere både fodboldmæssigt og socialt. Vi tænker ikke udelukkende i placeringsmæssige resultater, men vil forbedre os fra år til år. Vi vil kunne mere i morgen, end vi kan i dag - derfor skal trænerne tilrettelægge træningen, så spillerne lærer noget hver gang de kommer til træning i Hobro IK.

2. Vi spiller for at vinde, men i et udviklende koncept for den enkelte spiller, hvor der samtidig er fokus på det sociale samt fællesskabet i sporten.

De to målsætninger er med behørig respekt for:
  • Klubben før holdet
  • Holdet før spilleren
  • Fodbold er et forpligtende fællesskab
  • Alle parter i Hobro IK Fodbold er ligeværdige
  • Hobro IK Fodbold går ind for fairplay - både i relation till modstanderne og dommerstanden.
  • Vi ønsker at sikre en "GUL" linie i det sportslige og sociale arbejde, som sikrer en naturlig sammenhæng og overgang fra børn og unge til senior og oldboys fodbold.
  • Vi ønsker et Hobro IK Fodbold, hvor alle, både spillerne, forældre og de frivillige trænere/ledere har lyst til at være.

Hent din egen kopi af "Den GULE linie" her.