Vanvittigt comeback var ikke nok for Hobro IK

Hobro IK leverede et vanvittigt comeback, da de gik fra 0-2 til 3-2 i kampens sidste halve time. Alligevel gik gæsterne fra SønderjyskE videre på reglen for udebanemål efter sammenlagt 3-3.

Der var lagt op til den store afskedssalut til ære for Mads Justesen, Quincy Antipas, Björn Kopplin og Kasper Lynge Nielsen, som efter sæsonen ikke er at finde i Hobro-trøjen længere.
 
Foran et velmødt DS Arena startede hjemmeholdet opportunistisk, og efter kun 8 minutter var Edgar Babayan tæt på at bringe Hobro IK i front. Kantspilleren vendte rundt på kanten af feltet og trykkede resolut af med venstreskøjten. Desværre røg afslutningen en halv meters penge ved siden af.
 
I det 13. minut rejste DS Arena sig op og klappede til ære for Mads Justesen. Det varede dog kun 30 sekunder, da SønderjyskE spolerede applausen ved at straffe Hobro-defensiven via en omstilling. Christian Jakobsen blev spillet fri foran mål, og han svigtede ikke alene med Jesper Rask. 0-1 til SønderjyskE.
 
Hobro IK forsøgte at trykke SønderjyskE, men den sidste pasning, dribling eller afslutning manglede i dag for hjemmeholdet. Derfor sluttede 1. halvleg med en føring til gæsterne.
 
Quincy Antipas spillede i dag sin sidste kamp i Hobro-trøjen. Foto: Dannie Rosenkrantz

2. halvleg startede ikke meget bedre for hjemmeholdet. Selvom bolden mest befandt sig på gule fødder, havde de svært ved at komme frem til målchancerne. I stedet slog gæsterne kontra i det 56. minut. Simon Kroon spillede Mads Hvilsom fri med Jesper Rask, og den tidligere Hobro-skarpretter svigtede ikke. Med et chip over Hobro-keeperen bragte han sønderjyderne på 0-2.
 
Thomas Thomasberg sendte nyt blod på banen i form af Emmanuel Sabbi og Sebastian Grønning, før et Hobro-hjørnespark. Sidstnævnte fik en fornem entré. Mads Justesen headede bolden ned for fødderne af Grønning, som sparkede reduceringen i nettet efter 63 minutter.

3.017 tilskuere var på DS Arena til sæsonens sidste kamp. Foto: Dannie Rosenkrantz
 
Otte minutter senere kom udligning. Pål Kirkevold tacklede sig forbi tre-fire forsvarsspillere og til sidst prikkede nordmanden bolden i nettet for fødderne af Sebastian Mielitz i SønderjyskE-målet. 2-2 – og med knap 20 minutter igen var der måske håb endnu.
 
Hobro IK kom endnu tættere på det vanvittige comeback efter 83 minutter. Martin Mikkelsen smækkede et perfekt indlæg ind i panden på Sebastian Grønning, som kom foran sin direkte oppasser og stangede bolden hårdt i nettet til 3-2.
 
Selvom alt blev kastet frem til sidst lykkedes det dog ikke at fremtvinge den sidste og afgørende scoring – og SønderjyskE kunne derfor række armene i vejret efter kampen, da de gik videre på reglen for udebanemål efter 3-3 sammenlagt.
 
Det er dog med et positivt indtryk, at hjemmeholdet kan gå på sommerferie efter en fantastisk halv time til sidst med tre scoringer, der virkelig fik gang i hjemmepublikummet.
 
Kampfakta:
Hobro 3-2 SønderjyskE (0-1)
 
Mål:
Hobro 0-1 SønderjyskE, Christian Jakobsen (14. min.)
Hobro 0-2 SønderjyskE, Mads Hvilsom (56. min.)
Hobro 1-2 SønderjyskE, Sebastian Grønning (63. min.)
Hobro 2-2 SønderjyskE, Pål Kirkevold (71. min.)
Hobro 3-2 SønderjyskE, Sebastian Grønning (83. min.)
 
Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge - Rasmus Minor Petersen – Mads Justesen Björn Kopplin
Martin Mikkelsen - Vito Hammershøy-Mistrati - Jonas Brix-Damborg (C) – Edgar Babayan
Pål Alexander Kirkevold - Quincy Antipas
 
Udskiftninger:
Ud: Quincy Antipas - Ind: Sebastian Grønning (63. min)
Ud: Edgar Babayan - Ind: Emmanuel Sabbi (63. min)
Ud: Björn Kopplin - Ind: Jacob Tjørnelund (84. min)
 
Ubenyttede spillere:
Nicolaj Jørgensen (MM), Danny Olsen, Frans Putros, Mikkel MP
 
Advarsler:
Marc Pedersen – SønderjyskE (20. min.)
Pål Kirkevold – Hobro IK (20. min.)
Marcel Rømer – SønderjyskE (42. min.)
Emmanuel Sabbi – Hobro IK (73. min.)
Rasmus Minor Petersen – Hobro IK (94. min.)
 
Tilskuertal:
3.017 tilskuere
 
Boldbesiddelse:
Hobro IK: 60%
SønderjyskE: 40%
 
Dommer:
Morten Krogh

Tilbage til oversigten