Weekendens Serie 1 kamp, LigaBold har talt med Peter Thomsen

Søren fra LigaBold har talt med Peter Thomsen omkring weekendens kamp mod KVIK.
 
Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
Vi mødte KVIK/Aalestrup IF på hjemmebanen DS Arena i lørdags og vandt med 4-0.

Hvordan vil du beskrive opgøret?
Jeg synes, at vi i kampen kunne se, at vi havde mere at spille for end KVIK har. Vi forsøgte at holde højt tempo i både boldomgang og i presspil. Det lykkedes dog ikke altid optimalt, men vores indstilling var rigtig god. Vi kommer foran på et straffespark ved Mathias Dreyer, så 1-0 i pausen. Vi får scoret hurtigt til 2-0 i 2. halvleg ved Faris Bijedic, og samme Faris bringer os foran 3-0 et par minutter senere efter flot forarbejde af Mathies Skjellerup. Mathias Betzer får scoret til slutresultatet 4-0 efter 63 minutter. KVIK har størt trussel på omstillinger og ved hjørnespark, men helt farlige bliver de aldrig helt. Vi har stadig 3 meget vigtige kampe tilbage, og den næste er mod Viborg FF på udebane på lørdag kl. 16.00.

Hvilke spillere skilte sig positivt ud i matchen?
Jeg synes, at det var en super holdindsats, måske én af de bedste kollektive indsatser i foråret. Mathies Skjellerup gør mange ting rigtigt, men kan ikke få den i kassen i øjeblikket; han kan heldigvis lave assists, og han er stadig én af vores vigtigste spillere, og han skal nok snart få gang i scoringen igen. Faris Bijedic blev indskiftet i pausen, og han var absolut med til at afgøre kampen. Faris har et højt topniveau, som vi ofte ser til træning, men han har været lidt i en bølgedal de sidste 3-4 uger, hvor han også har døjet med nogle irriterende skader. Dejligt at han byder sådan ind i den afgørende fase. Honore Kalala, Kasper Vernersen, 
Stefan Kahr i forsvaret forsvarer flot, og har en del fine fremspil i banen. Så vores fokus på presspil og kvalitet i opspil var yderst tilfredsstillende.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
KVIK har et fint varieret hold, og de kan slå alle på en god dag. De er fortjent i serie 1 igen, og deres midterplacering afspiller nok fint deres kvalitet, synes jeg. De startede som lyn og torden, herefter slog vi dem heldigt i Hvam, hvorefter de tabte nogle stykker i træk, de er kommet flot igen, og vi håber KVIK kan være med til at drille nogle af de andre tophold i den sidste fase af foråret.

LigaBold.dk


Tilbage til oversigten